Uppskot til serritger­ir

Her eru n°kur d°mi um verkŠtlanir, sum ta­ Ý l°tuni er m°guligt at fara undir ßFiskaaling til eina Bachelor- ella Masterritger­. Hevur t˙ onnur hugskot tilritger­arevni, ert t˙ sera vŠlkomin at seta teg Ý samband vi­ okkum. Vit erualtÝ­ ßhuga­i Ý nřggjum konstruktivum tonkum.

 

1 Rognkelsi

 

1.1 Optimalar klekiumst°­ur

═ vikuni undan kleking er javnan stˇrt felli Ý rognkelsisrognunum. Frßeldri kanningum vita vit, at s˙revnist°rvurin hjß rognkelsisrognum veksurmunandi seinastu vikuna, og eyglei­ingar av siljafiskum vÝsa, at hannroynir at °kja um sjˇgva˙tskiftingina vi­ uggafja­rum og toknulokumÝ tÝ­ini beint eftir gřting, og so aftur beint fyri kleking. Hetta hˇastrognini sum oftast eru st°dd, har nˇgvur r°ringur er Ý sjˇnum ovast Ýsjˇvarmßlanum. TÝskil er ein ßbending um, at j˙st hesa tÝ­ina er t°rvur ß stˇrari˙tskifting.
VerkŠtlan: Sta­festa hvussu stˇr ˙tskifting er ney­ug fyri at fßa optimalakleking, umframt hvussu gj°gnumstreymingin, og harvi­ eisini klekjarin, skalver­a.
Samband: ┴sa Johannesen (asajoh@fiskaaling.fo)

 


PIC

 


1.2 Optimal startfˇ­ring

Vit vita sum heild sera lÝti­ um fyrstu tÝ­ina hjß rognkelsum. Summi siga, atst°­ug fˇ­ring vi­ turrfˇ­ri er ta­ besta fyri v°kstur, me­an onnur vilja vera vi­,at mßltÝ­arfˇ­ring vi­ livandi fˇ­ri er ta­ besta. Gomul gransking vil vera vi­, atrognkelsi, sum fßa nˇg miki­ at eta, sita nˇgv Ý hvÝlist°­u ß ymiskumyvirflatum, me­an tey, i­ mangla f°­i, svimja meira fyri at leita eftirf°­i. Rognkelsi, sum svimja nˇgv, hava meira lindi til at bÝta Ý stertin ß°­rum rognkelsum og br˙ka eisini meira orku, sum burdi f°rt til minniv°kstur.
VerkŠtlan: Gera eina r°­ av fˇ­urroyndum fyri at kanna, hvussu ymsarmannagongdir ßvirka v°kstur, felli og fjar­aslit.
Samband: ┴sa Johannesen (asajoh@fiskaaling.fo)

 

1.3 Bestu karumst°­ur til yngul

Vit vita frß nˇgvum fiskasl°gum, at "environmental enrichmentö og avmarka­strongd kann hava positiv ßrin ß fiskavŠlfer­ og eisini f°rleikarnar hjß fiskinum atklßra seg Ý nřggjum umst°­um. Sum er, ver­a rognkelsi fyrst og fremst ald, sumum tey skulu vaksa og etast (lÝkasum laksur). Tˇ er sannleikin tann, at rognkelsihava eina uppgßvu at ˙tf°ra ß alibr˙kum, so ta­ kann vera ney­ugt at hjßlpateimum Ý uppv°kstrinum at menna r°ttu eginleikarnar til at klßra seg suml˙saßtarar.
VerkŠtlan: Kanna hvussu ymiskar umst°­ur Ý mun til kar, strongd og"enrichmentö ßvirka fiskarnar og tilmŠla betur alimannagongdir.
Samband: ┴sa Johannesen (asajoh@fiskaaling.fo)

 

1.4 Strongd

Tey flestu okkara kenna til strongd, og um ta­ er yvir longri tÝ­, so versnartrivna­urin. Ta­ sama er galdandi fyri alifisk, men ilt er at vita undir hv°rjumumst°­um hann ver­ur strongdur og hvat hann annars tolir. Rognkelsi er einlutfalsliga nřggjur fiskur Ý aliringunum, sum hevur til h°vu­suppgßvu at minkaum avbjˇ­ingina vi­ l˙s ß laksunum Ý aliringunum. Ta­ er rŠttuliga misjavnt,hvussu rognkelsini trÝvast Ý aliringunum, og hildi­ ver­ur, at ßhaldandi strongdkann ver­a ein ors°k. Tˇ manglar ein hßttur at mßta langtÝ­arstrongd ogharvi­ til at kunna siga, um vßnaligur trivna­ur er orsaka­ av strongd,tÝansheldur at fßa sta­fest ors°kirnar til, at fiskurin m°guliga ver­urstrongdur.
VerkŠtlan: Kanna rognkelsi, sum liva Ý ymsum umst°­um fyri at finna fram tilmannagongdir at mßta langtÝ­arstrongd ß fiski.
Samband: ┴sa Johannesen (asajoh@fiskaaling.fo)

 


PIC

 


1.5 Taraskjˇl til rognkelsi

Rognkelsi ver­a Ý vaksandi mun nřtt til lÝvfr°­iliga ni­urberjing av l˙s Ýaliringum. Nat˙rliga finna rognkelsi sŠr skjˇl Ý taraskˇgnum, har tey s˙gva segf°st ß tarabl°­. ═ aliringum ver­ur eftirgj°rdur tari ˙r plasti nřttur til skjˇl, mentykjast rognkelsini ikki at trÝvast nˇg vŠl Ý hesum umhv°rvinum. Eisini krevureftirgj°rdi tarin nˇgva reinger­, sum er sera tÝ­arkrevjandi. TÝskil er t°rvur ß°­rum loysnum.
VerkŠtlan: Endamßli­ er at kanna, hvussu rognkelsi trÝvast ß nat˙rligumtaralÝnum Ý mun til ß plasttaralÝnum, umframt hv°rji tarasl°g eru egna­i.
Samband: Kirstin Eliasen (kirstin@fiskaling.fo) og Agnes Mols-Mortensen(agnesmols@fiskaaling.fo)

 

2 Nřggj ali˙tger­

 


PIC

 


2.1 R°rslumßtingar vi­ accelerometrum

Kreftirnar, sum ßvirka einst°ku lutirnar Ý einum aliringi, eru tengdar atr°rslunum hjß flˇtikraga, nˇt og s°kkringi Ý mun til hv°nn annan og Ý mun tilsjˇgvin. R°rslurnar hjß hesum lutunum ßvirka onkursvegna eisini fiskin, sumsvimur Ý nˇtini. Hetta hevur veri­ torf°rt at mßta, men vi­ nřggjastu t°knini erudik-mßtarar (accelerometur) so smßir og bÝligir, at teir eru innbygdir Ý flest allarfartelefonir og flest °ll myndatˇl.
VerkŠtlan: Endamßli­ er at menna t°kni og mannagongdir til at mßta r°rslur Ýaliringum, nˇtum, s°kkringum o. l.
Samband: ěystein Patursson (oystein@fiskaaling.fo)

 

3 Umhv°rvi

 

3.1 Rßki­ ß alifir­um

Seinastu ßrini eru streymprofilar mßta­ir ß °llum alifir­unum, umframt atteldusimuleringar eru gj°rdar av sjˇvarfalsrßkinum. Rßki­ er avgerandi fyritrivna­in hjß fiskinum Ý alinˇtunum, og fyri hvar skarn og fˇ­urleivdir endaumframt flutning av m°guligari smittu og °­rum tilfari. Gˇ­ vitan um rßki­ er tÝavgerandi fyri at fßa sum mest burtur˙r einum ali°ki, og samstundis ßvirkaumhv°rvi­ sum minst.
VerkŠtlan: Endamßli­ er neyvt at lřsa rßki­ Ý einum ella fleiri alifir­um, oghv°rji vi­urskiftir hava ßvirkan ß ˙tskiftingina ˙t frß greining av mßtingumog/ella vi­ teldusimuleringum.
Samband: Knud Simonsen (knud@fiskaaling.fo)

 

3.2 Karbonbudgett fyri ein fj°r­

Oxygenn°gdin ni­ri vi­ botnin ß einum fj°r­i ver­ur avgj°rt av muninum millumtilgongd vi­ rßkinum og nřtsluni ni­ri ß botninum. Nřtslan er tengt at tilfarinum,i­ fellur ni­ur ß botn. Ein afturvendandi spurningur fyri fleiri alifir­ir er, Ý hv°nnmun ta­ er mannaelvt ˙tlßt, sum fleiri sta­ir Ý stˇran mun er frß alingini, ellanßtt˙rligur grˇ­ur, i­ er ors°k til lutfalsliga lßgu oxygenvir­ini, sum stundumsÝggjast ni­ri vi­ botnin. Fyri nakrar fir­ir hava vit heilt fitt av mßtingum avhydrografini og rßkinum, umframt at mßtingar eru av oxygenn°gdini ni­ri vi­botnin og a­rar mßtingar. Fyri hesar fir­ir hev­i veri­ ßhugavert at fingi­ einaneyvari meting av, hvussu javnvßgin er millum nßtt˙rliga og mannaelvdaßvirkan.
VerkŠtlan: Endamßli­ er at gera eitt karbon- og harvi­ eisini oxygenbugett fyriein fj°r grunda­ ß tŠr mßtingar, sum longu eru framdar.
Samband: Knud Simonsen (knud@fiskaaling.fo)

 


PICPIC

 


3.3 Tř­ningurin av havaldu til at reinsa havbotnin

Alda, og serliga tunga havaldan, sum kemur inn ß ali°kini, tykist hava ein stˇranleiklut Ý at beina burtur skarn og fˇ­urleivdir, sum fella ni­ur ß botnin undiralibr˙kunum. Aldumßtingar er framdar ß °llum alifir­unum, umframt atteldusimuleringar eru gj°rdar av alduvi­urskiftunum.
VerkŠtlan: Endamßli­ er neyvt at lřsa alduvi­urskiftini ß einum ella fleirialifir­um og hv°nn tř­ning aldudrivna resuspensiˇnin hevur fyri lÝvfr°­iligaberievni­ ß hesum st°­unum ˙t frß greining av mßtingum og/ella vi­teldusimuleringum.
Samband: Knud Simonsen (knud@fiskaaling.fo)

 

4 L˙sayngul Ý sjˇnum

 

4.1 Evnini hjß laksal˙sakopepodittum at infisera laks

Laksal˙sanaupliur vera klaktar vi­ eini avmarka­ari goymslu av orku,sum tŠr skulu liva av, Ýme­an tŠr b˙nast til kopepodit, og vÝ­ar inntilkopepoditturin hevur funni­ ein vert. So leingi l˙sin sveimar Ý sjˇnum, kann honikki eta. TÝskil ver­ur orkan uppi og l˙sin doyr, um eingin vertur ver­urfunnin.
VerkŠtlan: Endamßli­ er at kanna, um evnini hjß laksal˙sakopepodittum atfinna ein vert broytast tß teir eldast, umframt at kanna hvussu leingi teir klßra atyvirliva Ý sjˇnum. Kanningar ver­a gj°rdar vi­ smitturoyndum, umframtkanningum av orkuprofilinum hjß laksal˙sanauplium og kopepodittum.
Samband: Gunnv°r ß Nor­i (gunnvor@fiskaaling.fo)

 

4.2 ┌tger­ til at mßta l˙sayngul Ý sjˇnum

Ein partur av lÝvss°guni hjß laksal˙sini er, at hon hevur trř b˙ningarstig, sumsveima frÝtt Ý sjˇnum. ═ hesum tÝ­arskei­inum rekur hon vi­ streyminum. ═tri­ja stignum, tß hon er vor­in copepodit, skal hon finna ein laks at seta seg ßfyri at vaksa og b˙nast vÝ­ari. TÝ er vitan um b˙ningarstigini ein tř­andi li­ur Ýat basa l˙satrupulleikanum. Fyri at fßa hesa vitan er ney­ugt at vÝ­arimennamannagongdir og ˙tger­ til at finna laksal˙s Ý teimum fyrstu b˙ningarstigunum Ýsjˇnum.
VerkŠtlan: Endamßli­ er at greina, hv°rjir hŠttir eru t°kir til at taka royndirav l˙sayngli Ý sjˇnum ß ymsum dřpum og taka ein av hŠttunum Ý nřtslu. Nřggihßtturin ver­ur samanborin vi­ verandi hßtt at taka royndir vi­ planktontroli oggreining av innihaldinum Ý mikroskopi.
Samband: Gunnv°r ß Nor­i (gunnvor@fiskaaling.fo) ella ěystein Patursson(oystein@fiskaaling.fo)

 


PIC

 


4.3 L˙sayngul ß ymiskum dřpum

Laksal˙s er ein av h°vu­savbjˇ­ingunum Ý alivinnuni, og ver­a ymsir nřggirhŠttir tiknir Ý nřtslu fyri at minka um smittuvandan. Ein av hßttunumer eitt skj˙rt uttanum ringarnar ovasta Ý sjˇnum, og annar hßttur erloka­ar eindir, har sjˇgvur ver­ur pumpa­ur inn frß ßvÝsum dřpi. Fyri atfßa bestu nyttuna av hesari ˙tger­ini er avger­andi at vit, hvar l˙sin, ogserliga l˙sayngul, er Ý sjˇnum. Vit hava sta­fest at l˙sayngul ikki bert er Ývatnskorpuni, sum ß­ur hildi­, og hava ßbendingar um at broytingar Ýsaltinnihaldi og hita eru avgerandi fyri, ß hv°rjum dřpi l˙sayngul er atfinna.
VerkŠtlan: Endamßli­ er at kanna n°gdina av l˙s ß ymiskum dřpum undirymiskum nßtt˙rugivnum umst°­um, til tess at avgera hvat hevur třdning fyrihvussu dj˙pt l˙sin svimur Ý sjˇnum.
Samband: Gunnv°r ß Nor­i (gunnvor@fiskaaling.fo) ella ěystein Patursson(oystein@fiskaaling.fo)

 

4.4 Framlei­sla av l˙sayngli ß alibr˙kum

Ein partur av lÝvss°guni hjß laksal˙sini er, at hon hevur trř b˙ningarstig sumsveima frÝtt Ý sjˇnum. Hesi reka vi­ streyminum Ýme­an l˙sin b˙nast til eincopepodit, sum skal finna ein laks fyri at vaksa og b˙nast vÝ­ari. Hˇastmetingar, av hvussu nˇgv l˙sayngul ein kvennlaksal˙s framlei­ir, eru ein avgrundarsteinunum Ý simuleringum av l˙sasmittu, eru sera fßar mßtingargj°rdar av framlei­sluni av l˙sayngli Ý nßtt˙runi. Fiskaaling hevur ment einhßtt at meta um framlei­slu av laksal˙sayngli Ý einum alibr˙ki ˙t frßstreymvi­urskiftunum, tali av kvennlaksal˙s ß fiskinum og talinum av l˙saynglikring alibr˙ki­.
VerkŠtlan: Endamßli­ er at kanna framlei­sluna av l˙sayngli Ý alibr˙kum ˙t frßkanningum av l˙sayngli og streymmßtingum.
Samband: Gunnv°r ß Nor­i (gunnvor@fiskaaling.fo) ella ěystein Patursson(oystein@fiskaaling.fo)

 


PIC